Wallpaper Engine på Android

Hent den gratis Wallpaper Engine-app til Android, og flyt din eksisterende samling af baggrunde trådløst over på telefonen eller tabletten.

Ofte stillede spørgsmål om Wallpaper Engine til Android

Hvilke enheder understøttes?

Wallpaper Engine understøtter alle telefoner og tablets med Android 10 eller nyere.

Kan jeg sætte en baggrund på Androids låseskærm?

Det afhænger af din enhed. Nogle producenter af Android-enheder tillader ikke levende baggrunde på låseskærmen. Understøtter din enhed det, dukker valgmuligheden op af sig selv.

Påvirker Wallpaper Engine batteritiden på Android?

Påvirkningen af batteritiden er minimal. Wallpaper Engine kører kun, mens baggrunden er synlig. I appens indstillinger vælger du kvalitetsniveau og sætter en FPS-grænse. Du kan også sætte baggrunde automatisk på pause i strømsparetilstand, så du selv finder balancen mellem billedkvalitet og batteritid.

Hvordan tilføjer jeg flere baggrunde i appen?

Af tekniske årsager kan Wallpaper Engine på Android ikke hente nye baggrunde direkte fra Steam Værksted. Til gengæld kan du flytte hele samlingen trådløst over på telefonen fra Wallpaper Engine på computeren.