Wallpaper Engine

Giv skrivebordet i Windows liv med imponerende levende baggrunde. Animér dine egne billeder, eller importer videoer og websider for at skabe nye baggrunde og dele dem med andre!

Køb nu

Windows 10, Windows 11

  • Bygget til ydeevne

    Wallpaper Engine sætter automatisk baggrunden på pause, når du spiller eller maksimerer et vindue, så computerens kræfter er der, når det gælder.

  • Bred skærmunderstøttelse

    Wallpaper Engine understøtter et bredt udvalg af opløsninger og billedformater, ultrabrede skærme inklusive, og klarer også komplekse opsætninger med flere skærme.

  • Stort udvalg af baggrunde

    Lav dine egne baggrunde, og del dem med fællesskabet, eller vælg blandt de hundredtusindvis af baggrunde, der ligger gratis i Steam Værksted.

  • Kontrol ned i detaljen

    Finjuster ydeevnen, og lav regler for enkelte programmer. På en bærbar kan Wallpaper Engine sætte baggrunde automatisk på pause, når du skifter til batteridrift.

  • Afspilningslister og diasshow

    Sæt afspilningslister sammen, der skifter baggrund med faste mellemrum, på bestemte tidspunkter, når du logger ind, eller når du åbner et bestemt program.

  • Understøttelse af LED-belysning

    Wallpaper Engine kan styre Corsair iCUE- og Razer Chroma-hardware, så din RGB-belysning følger farverne i baggrunden.

Mød Wallpaper Engine-editoren

Wallpaper Engine har en effektiv editor, der forvandler stillbilleder til levende scener. Den er nem at lære, og erfarne skabere får avancerede værktøjer inspireret af moderne spilmotorer.

Wallpaper Engine-editoren med en animeret scene åben
  • Færdige elementer

    Vælg mellem indbyggede elementer og effekter eller gratis kreationer fra fællesskabet, og sæt hurtigt liv i dine baggrunde.

  • Tilpasning for brugere

    Gør enkelte dele af baggrunden indstillelige med et par klik, så andre kan tilpasse det, du har lavet, efter deres egen smag.

  • SceneScript

    Med SceneScript lægger du din egen logik og adfærd på enkelte dele af baggrunden.

  • Partikeleditor

    Lav komplekse, interaktive effekter til dine baggrunde med den indbyggede partikeleditor.

Se traileren for Wallpaper Engine

Se de vigtigste funktioner i Wallpaper Engine i aktion.

Gratis Wallpaper Engine-app til Android

Med den gratis Wallpaper Engine-app til Android flytter du dine baggrunde trådløst over på telefonen eller tabletten og har hele samlingen med dig.

  • Levende baggrunde på Android

    Flyt baggrunde fra din Windows-computer, og brug dem, hvor du er. Tilpas dem, lav afspilningslister, og styr appens strømforbrug ligesom på Windows.

  • Helt gratis

    Wallpaper Engine-appen til Android er gratis for alle, uden reklamer, sporing eller skjulte omkostninger.

Læs mere om Wallpaper Engine på Android
Wallpaper Engine på en Android-telefon

Få fat i Wallpaper Engine

Ét køb, intet abonnement og ingen skjulte omkostninger. Installer på så mange computere, du vil.

Autoriseret forhandler af Steam-nøgler

Green Man Gaming

Ofte stillede spørgsmål inden købet

Påvirker Wallpaper Engine ydeevnen i spil?

Wallpaper Engine er bygget til ydeevne. Appen opdager spil, der kører, og maksimerede vinduer og sætter automatisk baggrunden på pause, mens du spiller. Selv når baggrunden er aktiv, er påvirkningen af en moderne computers ydeevne knap mærkbar.

Under fanen Ydeevne i indstillingerne finjusterer du det her. Bliver baggrunde stoppet, mens et spil kører, ryddes de helt ud af hukommelsen, og kun en lille proces bliver tilbage og starter dem igen bagefter.

Koster baggrundene penge?

Alle baggrunde i Wallpaper Engine er gratis, og der er ingen skjulte omkostninger. Vi taler om at abonnere på en baggrund, fordi baggrunde tilføjes via gratis abonnementer i Steam Værksted.

Steam husker, hvilke baggrunde du abonnerer på, og henter dem automatisk igen, når du installerer Wallpaper Engine på ny.

Kræver Wallpaper Engine, at Steam kører?

Nej. Steam skal kun bruges, når du henter eller uploader baggrunde og installerer opdateringer. Kernefunktionerne i Wallpaper Engine virker, uden at Steam kører i baggrunden.

Kan jeg installere det på flere computere?

Ja. Installer det på så mange computere, du vil. Wallpaper Engine tæller ikke installationer og har ingen enhedsgrænse. Du kan endda kopiere programmappen til en anden computer og køre Wallpaper Engine derfra med lokale sikkerhedskopier af baggrundene, helt uden Steam.

Kan jeg bruge baggrunde som pauseskærm?

Ja. Enhver baggrund kan blive din pauseskærm i Windows. Når computeren er inaktiv, tager Wallpaper Engine over og viser bevægelse i stedet for et stillbillede.